Pernille - Smuk by P  |  27/01/2025

Leveringstid på brudekjolen

For mange kommer det som en overraskelse, at der kan være lang leveringstid på en brudekjole.

Oftest tager det 4-5 måneder at få en kjole hjem.

Årsagen til dette er, at brudekjolen først begynder at blive syet, når kjolen bestilles.

Og da vi har nogle af verdens største brudekjole designere in-house, har de også mange bestillinger, til trods for at de har kæmpe systuer.

 

Vi oplever stigende antal brude, som er sent ude. Dog, igen, har vi nogle af de største designerhuse i butikken, og de kan oftest skubbe kjolen foran i køen - dette gøres dog kun mod hastetillæg, som typisk ligger omkring de 1.200 kr. 

Så vær ude i god tid, og undgå den ekstra udgift! Gerne 8-9 måneder før den store dag.